Ølbrygning

Ølbrygning: En forfriskende fritidsinteresse

Husker du at slappe af i din fritid? En hobby er en god måde at blive tvunget til at slippe arbejdet og tænke på noget helt andet. Ølbrygning er et godt bud på en sjov og anderledes fritidsinteresse, der kan tilpasses alle ambitionsniveauer.

Derfor er det vigtigt at holde fri

Måske tænker du: ”Jamen, jeg har slet ikke tid til en hobby”. Den undskyldning er der mange, der benytter. Og med arbejde, familie og huslige pligter kan det godt virke sådan. Men det er vigtigt at tage sig tid til at holde fri. En hobby er et frirum, hvor man kan koble af, selv for en kort stund, og det giver mærkbare resultater på overskuddet i hverdagen. Vi er ikke maskiner, men mennesker, og alle har brug for at lade op – også i hverdagen. Ellers bliver vi slidt ned, og så duer vi ikke – hverken på arbejdet eller derhjemme.

Ølbrygning som hobby

Hvis du er typen, der nyder en kold øl, er ølbrygning den perfekte fritidsinteresse for dig. Med det rette udstyr er det lige til at gå til. Det gælder, uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før. Til nybegynderne anbefaler Brygforretningen at starte med et ølsæt. Dette kan du købe på Brygforretningens hjemmeside, og det er den simpleste form for ølbrygning. Her skal du bare tilsætte vand og evt. sukker. Hvis du bliver bidt af ølbrygning, kan du med tiden avancere til Semi- og All Grain-ølbrygning. Her får du kontrol med flere ting og kan være med til at påvirke smagen, så du skaber dit helt unikke øl.

Tag på kursus

Vil du gerne have en hjælpende hånd med på vejen? Så kan du melde dig til Brygforretningens kursus. Her bliver du lært op i den klassiske All Grain-metode og slutter af med at brygge 20 liter af dit eget øl. Det er en oplagt mulighed for at få metoden ind under huden og samtidig møde andre ølbrygningsentusiaster.

Hvad skal du bruge?

Når du skal brygge øl, skal du som minimum bruge fire hovedingredienser: malt, ølgær, humle og vand. Derudover har du også brug for en del praktisk udstyr, som du brygger øllet i. Det kommer dog alt sammen an på, om du vælger at benytte et ølsæt eller at brygge øllet helt fra bunden. Du kan se det store udvalg af udstyr på Brygforretningens hjemmeside.