øjenlågsoperation

En øjenlågsoperation er ikke bare forfængelighed

Kosmetiske operationer er en meget individuel sag. Til forskel fra andre operationer er der ofte ikke nogen sundhedsmæssig grund til at få dem lavet. Alligevel kan kosmetiske operationer som fx en øjenlågsoperation have indflydelse på patientens selvværd og mentale helbred. På den måde kan det altså være en idé at undersøge mulighederne for kosmetiske operationer, hvis du konstant føler dig dårligt tilpas i din krop.

Tunge øjenlåg kan genere både fysisk og mentalt

Både unge og gamle kan døje med tunge øjenlåg. Hos unge skyldes det ofte et medfødt overskud af fedt, muskel og hud på øjenlågene, mens det hos ældre ofte skyldes, at huden bliver mere slap. Tunge øjenlåg kan forværres med alderen, både fordi huden bliver mindre elastisk, men også fordi fedtdepoterne bag øjet forøges. I særligt voldsomme tilfælde kan det betyde, at øjenlågene skygger for synsfeltet og dermed bliver en fysisk gene.

Et forkert selvbillede

Men selvom det ikke går så vidt, kan tunge øjenlåg godt være årsagen til andre gener – fx dårligt selvværd. Tunge øjenlåg kan nemlig skabe et træt udseende, og det kan være voldsomt irriterende, hvis man gerne vil virke frisk og ungdommelig. For kvinder er det også et problem at lægge øjenskygge, fordi huden ikke er lige så stram som på modellerne i medierne. Selvom tunge øjenlåg er helt naturligt, kan man derfor få en forkert og negativ opfattelse af sig selv og sin skønhed.

En øjenlågsoperation kan hjælpe

En øjenlågsoperation er en effektiv behandling af tunge øjenlåg. Her fjerner man overskydende fedt, hud og muskel, så øjenlåget kan blive strammet op. Normalt er det en ufarlig operation, men som enhver anden operation er der altid en risiko for komplikationer. Som sagt er de dog sjældne, og det er alt sammen noget, lægen vil informere dig nærmere om til konsultationen. Inden det går løs med operationen, skal du nemlig til en forkonsultation, hvor du og lægen taler om muligheder i forhold til dit udseende, og hvad du skal være opmærksom på i tiden efter øjenlågsoperationen.

Skal jeg selv betale for min øjenlågsoperation?

Som du måske har hørt, er det ikke helt billigt med kosmetiske operationer, og det gælder desværre også øjenlågsoperationer. Som hovedregel skal du selv betale, medmindre operationen er af sundhedsmæssige årsager – fx, hvis øjenlågene skærmer for dit udsyn. Det koster mellem 11.000 og 15.000 kroner alt efter, om den skal foregå i lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse.