I de første mange år af vores liv er det især skolen, der fylder. Her lærer vi en masse om dansk sprog, samfund, matematik og naturvidenskab, som alt sammen skal klæde os på til fremtiden. Men måske er det tid til at slippe bøgerne. Når du laver frivilligt arbejde i udlandet, får du nemlig en lang række kvaliteter, som du ikke lærer i skolen. Livserfaring er nemlig ikke noget, du kan læse dig til – det må opleves! Du skal bare vælge, hvor dit eventyr skal starte.
Dét kan du lære af frivilligt arbejde i udlandet
Frivilligt arbejde i udlandet er for mange mennesker en eftertragtet drøm. Det kan man godt forstå. Ikke nok med at du kommer væk fra de vante rammer og oplever nye kulturer, så lærer du også utroligt meget om dig selv i processen. Når du deltager i frivillighedsprojekter rundt omkring i verden, vil du opleve at skulle tage ansvar og arbejde selvstændigt. Du lærer at tilpasse dig nye forhold, at indgå i et team og at tale et nyt sprog. Du opnår uundværlig livserfaring og udvider din horisont på en måde, der ellers ikke ville være mulig – og det er utroligt sundt. Det kan godt være, du rejser afsted som ungt menneske på flugt fra bøgerne, men du kommer hjem med en viden, der er mere værd end hundrede bøger tilsammen.
Hvor går rejsen hen?
Verden er fyldt med vidunderlige steder, spændende mennesker og et fantastisk dyreliv. Du skal bare dreje globussen og bestemme dig for en destination. Om du vil arbejde med dyr, mennesker eller natur er helt op til dig. Der er mange frivillighedsprojekter at vælge mellem, og på mange projekter kombinerer de arbejdsområderne. Fx kan du være en del af projektet ”Kids & Lions” i Zimbabwe, hvor du gør en forskel for forældreløse børn og samtidig bidrager til beskyttelsen af afrikanske løver.
Få hjælp til planlægningen
Brænder du for at lave frivilligt arbejde i udlandet, men er i tvivl om, hvordan du skal bære dig ad? Alott er et rejsebureau med samarbejdspartnere over hele verden. De kan hjælpe dig med alt lige fra at vælge projekt til at søge visum og at blive hentet i lufthavnen. Når du har et professionelt rejsebureau som din sikkerhedsline, kan du kort sagt være helt tryg, når du rejser ud.
Vil du vide mere om Alott og deres udbud af frivillighedsprojekter? Så besøg deres hjemmeside.