eva persson skriver om rengøring

Eva Persson: Fortaler for Fornuftig Rengøring

Er rengøringen for dårlig på skolerne? Det var den i hvert fald, da Eva Persson skrev sin artikel i Information i 2001. Dér fortalte hun om et nyt projekt, kaldet Fornuftig Rengøring, som skulle øge kvaliteten af rengøring på skoler. Men det var ikke den eneste fordel. Projektet hjalp nemlig også med at få arbejdsløse i arbejde. I disse år er den store sparekniv igen ude i skolesystemet. Men det kan være, vi lige skal kigge på eksemplet fra 2001, så vores rengøring ikke bliver det første, der ryger fra prioriteringslisten. Læs med her, og se, hvad Fornuftig Rengøring er for noget.

Hvad var Fornuftig Rengøring?

Det er vist ingen hemmelighed, at skolerengøringen ikke er lige så god, som den kunne være. Det var den heller ikke i 2001. Dér var der heller ikke hverken tid eller ressourcer nok til at holde en ordentlig rengøringsstandart. Derfor var projektet Fornuftig Rengøring hårdt tiltrængt. Forsøget gik ud på at uddanne rengøringsassistenter, så de fik større indflydelse og kunne arbejde mere effektivt. De blev bl.a. oplært i rengøringsteknikker, der skulle mindske nedslidning, så de også kunne passe på sig selv.

Sprogkurser forbedrede kommunikationen

Formålet med projektet var, at rengøringsteamsne skulle blive mere selvstændige og varetage den interne kommunikation. Derfor blev der også tilbudt sprogkurser til de etniske medarbejdere, der havde brug for det. Mens de etniske medarbejdere var på kursus, udførte arbejdsløse rengøring på skolen, og det hjalp dem med at bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Det var kort sagt en win-win for både skoler og rengøringsassistenter!

Eva Persson: Invitér rengøringspersonalet ind i skolemiljøet!

Eva Persson er advokat og brænder i høj grad for at skabe ligestilling på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke kun mellem mænd og kvinder, og det ses i hendes artikel, hvor hun er fortaler for, at vi i højere grad inkluderer rengøringspersonalet i skolemiljøet. I stedet for at holde rengøringspersonalet ude på sidelinjen, skal de i stedet inviteres med til firmafester og møder.

Husk Eva Perssons kloge ord

Selvom det efterhånden er en del år siden, Eva Persson skrev sin artikel, er det værd at huske hendes pointer. Vi bør nemlig ikke tage rengøringspersonalet for givet, og vi bør huske at se dem som kolleger på lige fod med lærere, pedeller m.m. Og med hensyn til Fornuftig Rengøring, så er det måske en idé at genindføre sådanne projekter på skolerne. Hvis god rengøring og integration går hånd i hånd, så kan skolerne jo kun få gavn af det!